Slå ChatGPT til på Mac
Du kan tillade, at Apple Intelligence arbejder sammen med ChatGPT fra OpenAI, så du kan få tingene gjort.
Bemærk: Apple Intelligence på macOS 27 er ikke tilgængelig på alle sprog eller i alle områder. Brugsgrænser kan være gældende.* ChatGPT-udvidelsen er kun tilgængelig i områder, hvor ChatGPT-appen og -tjenesten er tilgængelig. Se OpenAI for at få oplysninger om tilgængeligheden af ChatGPT.**
Slå ChatGPT til
Hvis ChatGPT-udvidelsen er slået fra, kan du slå funktionen til i Indstillinger.
Bemærk: Du skal være mindst 13 år eller have den minimumalder, der gælder i dit land, for at kunne tillade brug af ChatGPT. Du kan få flere oplysninger i Vilkår for brug til OpenAI.
Gå til appen Systemindstillinger
på din Mac.
Klik på Siri i indholdsoversigten.
Klik på ChatGPT, klik på Indstil, og følg derefter instruktionerne på skærmen.
Vælg, om du vil logge ind med en ChatGPT-konto.
Bemærk: Hvis dine anmodninger skal gemmes i din chathistorik for ChatGPT, skal du være logget ind på en ChatGPT-konto.
Send anmodninger til ChatGPT uden bekræftelse
Du styrer, hvornår ChatGPT skal bruges, og du bliver spurgt, før nogen af dine oplysninger deles. Du kan vælge at tillade, at Siri automatisk sender anmodninger til ChatGPT uden at spørge dig først.
Gå til appen Systemindstillinger
på din Mac.
Klik på Siri i indholdsoversigten.
Klik på ChatGPT under Udvidelser.
Slå Bekræft anmodninger fra.
Du skal først spørge ChatGPT, før en anmodning, fotos eller arkiver sendes til ChatGPT.
Slå ChatGPT fra
Gå til appen Systemindstillinger
på din Mac.
Klik på Siri i indholdsoversigten.
Klik på ChatGPT, og slå derefter Brug ChatGPT fra.
Hvis du vil undgå, at Siri foreslår ChatGPT, når du foretager en anmodning, skal du slå ChatGPT fra og derefter slå Meddelelser til indstilling fra.
Du kan også blokere adgangen til ChatGPT-udvidelsen i indstillingerne til Skærmtid. Se Skift indstillinger til Intelligens og Siri i Skærmtid.
ChatGPT og anonymitet
Når du bruger ChatGPT-udvidelsen, vælger du, hvilket indhold der sendes til ChatGPT. Din anmodning og eventuelle bilag samt begrænsede data forbundet med anmodningen, f.eks. den aktuelle tidszone, land, enhedstype, sprog, og hvilken funktion der bruges, når anmodningen foretages, sendes til ChatGPT for at besvare din anmodning og gøre ChatGPT i stand til at give dig nøjagtige og relevante resultater. Din IP-adresse skjules for ChatGPT, men din generelle lokalitet angives for f.eks. at gøre det muligt for ChatGPT at forhindre svindel og for at sikre overensstemmelse med gældende lov.
Hvis du bruger ChatGPT-udvidelsen uden en konto, er det kun de oplysninger, som er beskrevet ovenfor, der sendes til ChatGPT. OpenAI modtager ikke nogen oplysninger, der er knyttet til din Apple‑konto. OpenAI skal behandle dine data udelukkende med det formål at imødekomme din anmodning og må ikke opbevare anmodningen eller eventuelle svar – medmindre det kræves i henhold til gældende love. OpenAI må heller ikke bruge din anmodning til at forbedre eller træne sine modeller.
Når du er logget ind på en ChatGPT-konto, bruges dine ChatGPT-kontoindstillinger, og Open Ai’s dataanonymitetspolitik er gældende.
Du kan få flere oplysninger ved at gå til appen Systemindstillinger på din Mac og derefter klikke på Siri i indholdsoversigten. Klik på ChatGPT, og klik derefter på Om ChatGPT-udvidelse og anonymitet.